Guild Wars Factions (pc) - Anmeldelse

De gode gamle jokes virker stadig...

Guild Wars kom, Guild Wars så (flot ud) og Guild Wars sejrede. Selv om ArenaNets unikke MMORPG ikke kan nå op på siden af World of Warcraft i popularitet, så er Guild Wars blevet en meget solid succes for NCSoft, så meget endda at den første udvidelsespakke er kommer på gaden nu, og den anden og tredje er på vej, efter sigende indenfor det næste års tid. Men lad os nu ikke forhaste os, og her koncentrere os om Guild Wars Factions, som er den første officielle udvidelse til det originale spil, der nu kaldes Guild Wars Prophecies. Kender du ikke noget til Guild Wars i forvejen, så start med at læse min anmeldelse af originalen her.

En verden for sig

De nye områder i Factions er ganske opfindsomme... her er vi ved et hav, der er forstenet og blevet til jade.

Men når jeg nu siger ’udvidelse’, så tænker de fleste nok at der er tale om en håndfuld nye våben, maps og quests, men det dækker overhovedet ikke. Factions tilføjer et helt nyt kontinent til spillet, to nye spilbare figurklasser – Ritualist og Assassin, hundredevis af nye monstre, nye armor sets til alle klasser, 300 nye skills (de fleste til de nye professioner), samt en helt ny historie med massevis af quests. Desuden kan spillet spilles for sig, uden at man nødvendigvis skal købe det originale Guild Wars, men har man begge spil er det muligt at rejse over det hele med sine figurer. Kombinerer man sine konti kan man have seks figurer i alt over hele spillets areal, men har man kun en af kampagnerne er tallet fire.

Bemærk den evigt flyttende grænse mellem Luxon og Kurzick territorierne.

Det nye kontinent i Factions hedder Cantha, og er et asiatisk-inspireret område. Grafisk set har vi at gøre med den samme grafikmotor, men det er tydeligt at se at spillets designere har meget erfaring i at bruge den, for Cantha ser lige et hak bedre ud end Tyria. Her er enorme bygninger, vidtstrakte landskaber, hele have af jade og vilde, fantasifulde monstre. Spillet byder bestemt på en del guf for PvE-spillere, der ikke ønsker at spille mod hinanden. Spillet har også fået såkaldte Challenge-missioner, hvor et hold skal opnå forskellige ting såsom at holde ud mod bølger af fjender, og hvor det er muligt at tjene guld, xp, faction-point og sætte high scores. Hvis man er medlem af en stærk guild-alliance er det også muligt at kontrollere byer, og det giver adgang til Elite-missioner, som er de mest krævende og belønnende i spillet.

Fraktioner

Min første oplevelse med en af de store PvP-kampe endte i knusende nederlag for modstanderne - altid rart.

Men selv om Factions kan spilles for sig, må man sige at det fokuserer mest på temmelig garvede spillere. Her er nemlig en del nye multiplayermuligheder, som udvider originalens ellers ganske udmærkede PvP-del betragteligt. Ud over den gamle type PvP hvor man laver et hold og prøver at tæve et andet hold, så er der nu mulighed for større PvP team-kampe og de helt store Alliance kampe hvor flere guilds kæmper sammen om at kontrollere territorier og byer. I Factions skal man nemlig være en del af en af spillets to fraktioner Luxon eller Kurzick. Det er ikke muligt for en fraktion at udrydde den anden, men grænserne mellem deres territorier forbliver vigtige, idet de bestemmer hvilken fraktion der får adgang til hvad. Det er et dynamisk system der fungerer godt, og giver et stort nyt aspekt til spillets konkurrence-aspekt.

Factions byder på helt nye måder at spille på.

PvP-delen fylder meget i spillet, så nye spillere, der er mest interesseret i at tæve monstre, bør nok købe Prophecies-kampagnen først. Det betyder dog ikke at Factions ikke byder på stof til PvE-spillere – her er massevis af missioner, men de lader til at være designet til at få en op på level 20 (som stadig er maksimum) i en ruf. Historien er ellers ganske interessant, og drejer sig om at stoppe den tidligere kejserlige bodyguard Shiro Tagachi, der myrdede sin herre for 200 år siden, men nu er vendt tilbage fra de døde for at plage Cantha. Men den føles ikke helt så episk som historien i den første kampagne, omend den egentlig hænger lidt bedre sammen. I Prophecies skulle man kæmpe for at blive level 20 (den første der fortæller mig at han har gjort det på fem timer får seriøse mundprygl – de fleste af os brugte mange timer på at udforske Tyria første gang), men her er man level 10 før man overhovedet kommer væk fra den ø hvor spillets tutorial-kloster ligger på, og derefter er man på ekspres-elevator til lv 20. Det giver mening, eftersom det ikke går at spille PvP uden at være nået til den maksimale level, men for os der godt kan lide rollespilselementet i spillet er det en smule skuffende.

Nye ansigter

Monstrene må godt være level 28, men vi dødelige spillere må nøjes med 20.

Noget af det bedste ved udvidelsespakken, både for PvE og PvP-spillere, er de nye klasser – Ritualist og Assassin. Der er tale om to meget forskellige typer figurer her. Assassin er ideel for folk, der godt kan lide at bevæge sig hurtigt, bruge illusioner og deltage i nærkamp med hurtige angreb. Assassin-klassen kan bruge to våben samtidig, og udføre kombinationsangreb, som kan give ganske betragtelig skade. Til gengæld er de ikke helt så solide som den klassiske Fighter.

Ritualist er en noget anden kop te. Disse maskeklædte figurer kan fremmane ånder, der i modsætning til Necromancerens minions ikke kan bevæge sig. Ritualistens ånder giver forskellige bonusser, eller også kan de angribe fjenderne selv. Men selv om de er ganske luftige i sagens natur, så har de også hitpoints og kan dræbes af fjenderne. Ritualisten kan dog vælge at sprænge dem i luften før de dør, og disse kamikaze-angreb giver stor skade. Ud over åndemaneriet kan Ritualisten også heale og genoplive, samt bruge skadende skills og support-skills. At spille Ritualist er efter min mening omtrent så svært som at spille Mesmer, men for mig at se er det også ganske belønnende.

Begge de nye klasser er gode tilføjelser til universet, og gør bestemt oplevelsen rigere. Nogle vil dog måske synes at det er ærgerligt at der stadig kun kan spilles som mennesker, og at alle figurernes ansigter, mænd såvel som kvinder, får den virkelige verdens supermodeller til at ligne Carl-Mar Møller på en dårlig dag, men ArenaNets grafikere er meget talentfulde, og spillets mange rustninger og udstyr får bestemt de fleste til at fremstå som meget forskellige. Jeg havde dog i øvrigt lidt håbet at der ville komme nye måder at differentiere ens figurers udseende på ud over farver, våben og rustninger. Hvad med muligheden får at style ting som fx håret, øjenfarver og smykker. Hvad med at kunne få ekstra genstande til rustningerne, eller at kunne kombinere våben til noget nyt? Det er jo lidt ærgerligt fx at spendere 2,5 mio guldstykker på det fedeste armor, og så se at der er en del der har præcis det samme. Lidt mere variation og kreative muligheder ville ikke skade.

Nyt og gammelt

Der er nu kønt i Cantha.

Men Guild Wars Factions er altså lidt af en guldgrube for fans af universet, som primært fokuserer på de lidt mere hardcore PvP-spillere, og ikke helt kan anbefales som indgangspunkt for helt nye spillere. Men sættes begge spil sammen dannes en meget smuk helhed, der byder på ganske varieret MMO-gameplay, uden WoW’s kompleksitet, men med megen strategi, flot grafik og ingen månedlig betaling. Men på trods af alle forbedringerne beholder Factions også nogle af originalens problemer. For det første er kommunikationselementet ikke særlig veludbygget. Hvorfor der ikke er indbygget stemmesamtale i spillet er mig en gåde, eftersom PvP-delen virkelig skriger efter det. Der skal enten købes et tredjepartsprogram, eller også må man nøjes med tekst-beskeder i spillet, hvilket er lidt klodset udført.

En ond fyr ved navn Shiro er på spil - og man skal vælge en fraktion for at bekæmpe ham.

Hver gang jeg har fået en ny person med i spillet har jeg måttet ringe til vedkommende og skrige at han da for pokker skulle tage og kigge nede i venstre hjørne af skærmen for at se de beskeder, jeg havde skrevet igennem de sidste to timer, og systemet er det samme i Factions. Herudover er det stadig ret svært at finde sig et hold at gå på missioner med i de ganske tætbefolkede byer, og handelssystemet imellem spillere består kun af en chat-kanal, hvor folk lynhurtigt spammer priser og items i en uendelighed. Et mere organiseret system til holddannelse og et til handel ville være meget kærkomment. Brugervenligheden er altså ikke helt i top med andre ord, og spillet kræver stadig en hel del tilvænning. Tutorial-delen i Factions er dog meget mere pædagogisk end den i det første spil, men de fleste Factions-spillere vil jo allerede vide hvordan man bærer sig ad, så det er ikke lige her, ArenaNet burde have brugt mest krudt. Sidst, men ikke mindst, fortælles en del af historien i små tekst-talebobler fra forskellige NPCer i spillet, hvilket heller ikke er voldsomt engagerende at se på. Dog må det siges at spillets figurer virker lidt mere levende og snakkesagelige end før, og de computerstyrede henchmen kommer af og til med sjove kommentarer.

Der er dog intet der kan ændre på at Factions er flot, omend ikke helt så imponerende som Prophecies var da det udkom (men der er en stor opdatering af grafikmotoren på vej), at det lyder godt, og at gameplayet, der lyder relativt simpelt, eftersom man stadig kun kan have otte aktive skills ad gangen, er meget mere komplekst end man skulle tro. Seriøse Guild Wars spillere bør eje denne udvidelse, og de der ikke er så seriøse endnu bør lege med Prophecies og se om universet fanger. Det vil jeg mene at der er gode chancer for.