Kanaler
FunktionerKom i gang Redaktionelt |
Populært |
Online game |
Guide til online game
Online game - hvad er det, og hvordan kommer man lige i gang?
Hundrede tusinder af mennesker spiller et online game hver eneste dag på
internettet. Denne nye form for digital underholdning har taget børn og
ungdommelige sjæle med storm, og mange bruger flere timer om ugen på at spille
over nettet.
Mange går så meget op i det, at det er gået hen og er blevet en alternativ
sportsgren på højde med fodbold, tennis og badminton. Herhjemme i Danmark findes
der endda en dansk E-sportsunion, der holder fanen højt for den sportslige del i
computerspil. I Asien, hvor E-sporten har overgået almindelige sportsgrene
sendes der i døgndrift fra turneringer på hele tre TV-kanaler, og spillerne
vinder pengepræmier, der er enorme. Der findes sågar fanklubber, der hylder
spillerne som Hollywood-stjerner.
For mange er online gaming det blevet en måde hvorpå de kan holde venskaber ved
lige over lange afstande. I dagens Danmark, hvor studiestederne er koncentreret
i de fire store byer, skilles mange for at forfølge karriere- og
uddannelsesdrømmene, og legen over nettet med onlinespillene hjælper til med at
holde venskaberne ved lige. Mange knytter også nye venskaber gennem skærmene, og
disse bliver ofte også til mere end bare et løst venskab over nettet. Mange
mødes, enten på netcaféer eller såkaldte LAN-parties, hvor den fælles interesse
for computerspil og e-sportsånden dyrkes.
De mest populære spil er de såkaldte first person shooters - spil hvor du
spiller fra synsvinklen af en figur. Typisk tager spillene udgangspunkt i en
militær konflikt, hvor spillerne på begge sider skal arbejde sammen for at
opfylde spillets mål. Her er Counter-Strike og Battlefield 1942 blandt de
populæreste.
Andre populære genrer er blandt andet strategispillene, hvori fokus ligger på
indsamling af ressourcer, forsvar af din egen base og opbygning af en mindre
hær. Onlinerollespil med tusindvis af spillere, såsom Everquest, kræver månedlig
betaling, men lader dig også opbygge og udvikle din helt egen unikke figur.
Fremtiden byder blandt andet på spil, hvori du skal udforske MiddleEarth - JRR
Tolkiens fantastiske verden.
Det behøver ikke at være svært
Hvis du vil se hvad det egentlig er der bliver skabt så meget påstyr over,
så behøver du ikke at vente længe. Langt de fleste spil er nemme at installere,
og hvis du bare investerer en smule tid på at få et overblik over hvordan
spillet fungerer, burde du kunne komme i gang på ingen tid.
At mestre spillene kræver som regel lidt mere tid, men som med alt andet i livet
gør øvelse mester. Med lidt søgning kan du finde alt på internettet - også
brugervenlige guides til hvordan man kommer i gang.
På Boomtown.net kan du blandt andet finde en række udførlige guides, der fører
dig igennem en god håndfuld af de mest populære online-spil. Når du mestrer dem,
kan du begive dig ud på en af Boomtowns egne servere, eller en af de hundredevis
af andre spilservere derude i den store verden.
God fornøjelse - vi ses på slagmarken!
skins cs | cs download | download cs | counter strike download | counter strike | counterstrike | cs | cs steam | download counter strike | counter strike online